Har du prøvet Regent?

Regent er en blå druesort, der er udviklet til at være modstandsdygtig overfor svampeangreb. I Tyskland kaldes sådan type drue: PIWI (Pilzwiderstandsfähige Rebsorten).


Druen har trods sin unge alder (fremavlet i 1967), vist sig at kunne skabe store, kraftfulde vine.

Generelt om Regent

Druen modner tidligt, har en høj mostvægt og er stærk overfor vinterfrost. Dog bryder sorten sig ikke om kolde, vindrige områder. Dette gør Regent til en attraktiv drue at dyrke i de varmere vinregioner i Tyskland. Den er en PIWI-drue, hvilket betyder den har en høj resistents overfor svampeinfektioner såsom: peronospora og oidium. Derfor vil Regent-druer normalt havde oplevet mindre grad af pesticide-sprøjtning. Den dyrkes især i Rheinhessen, Pfalz, Baden og Franken.


Druen er en hybrid mellem Diana (Silvaner x Müller-Thurgau) x Chambourcin. Den blev udviklet i 1967 af Gerhardt Alleweldt ved Geilweilerhof i Pfalz. Først i 1987 begyndte man at eksperimentere med at dyrke den på marker. Dens kvaliteter har dog gjort den meget populær og den er derfor gået fra at blive dyrket på 70 ha i 1997, 950 ha i 2002 og helt op til 1.565 ha i 2023.


Regent-druen er kendt for at give vine med stor krop og strukturerede tanniner.  De bliver næsten sydlandske i stilen. Regent har aroma af kirsebær og ribs. Den er relativ dyb i farven.

Højkvalitets druer lagres på barrique, men sorten kan også produceres som en ung, tidlig drikkeklar vin. Vinen passer godt til charcuterie, kaftig bjergost, kraftfulde kødretter med koncentrerede saucer, såsom lammekølle, oksehaleragout eller vildt.

Oplev Regent til Tyske Vindage

Vi kan desværre ikke garantere for, at du kan smage på Regent-vine til den næste Tyske Vindage festival, da vi ikke styrer hvad udstillerne præsenterer om dagen. Men, hvis du er på jagt efter traditionelle tyske druesorter, så er Tyske Vindage nok det bedste event, du kan komme til.