Orangetraube er en gammel hvid druesort, som apotekeren og vinforskeren Johann Philipp Bronner udvalgte omkring 1840 blandt vildvin i Rhinens flodskove mellem Rastatt og Speyer. Den er altså ikke krydset af en forædler, men fundet i naturen. DNA-analyser peger på, at den er en naturlig krydsning af Pinot × Gutedel (Chasselas).
Hvor kommer navnet Orangetraube fra?
Bronner kaldte først sorten Zaehringia nobilis efter den gamle schwabiske fyrsteslægt Zähringer. Senere fik den det mere mundrette navn Orangetraube på grund af den markante duft, der minder om appelsinblomster. Druen er ikke orange. Bronner har i øvrigt selv lagt navn til den moderne PIWI-drue Bronner.
Hvem er Orangetraubes forældre?
Den internationale druedatabase VIVC angiver Pinot × Chasselas, bekræftet med DNA-markører. Pinot er familien bag blandt andre Spätburgunder og Weissburgunder. Nogle eksperter anser dog resultatet for usikkert, fordi analysen bygger på få markører. Orangetraube er selv forælder til den østrigske Goldburger, en krydsning med Welschriesling fra 1922.
Hvordan smager Orangetraube?
Orangetraube giver kraftige og buketrige hvidvine med lav syre og en duft af appelsinblomst. Sorten modner tidligt, cirka fem til seks dage efter Gutedel, og tåler vinterkulde godt, men er følsom over for gråskimmel.
Hvor dyrkes Orangetraube?
I dag findes Orangetraube kun i små parceller, især i Pfalz, Baden og Rheinhessen. Den tyske statistik for 2024 viser under en halv hektar i Rheinland-Pfalz. Sorten bevares især i druesamlinger.
Se flere gamle og sjældne sorter i leksikonet over tyske druesorter A–Å.
Denne artikel er skrevet med hjælp fra AI på baggrund af kvalificerede kilder.